★★★★★☆
Maite Alberdi har skrevet og instrueret en ganske fortryllende lille dokumentarfilm om en gruppe ikke lægere helt unge mennesker med Down-syndromet. De har lært at klare rigtig mange ting i ting deres hverdag på deres fælles skole, og kan blandt andet både tapesere og bager kager, som de tjener en smule penge på at sælge.
Maite Alberdi er ikke bange for at lade os grine af og med disse mennesker, fordi latteren har rod i en ømhed for dem. Vi bekymrer os om, hvordan de har det og hvordan de vil klare sig i fremtiden.
"Det, der skræmmer mig mest er, at livet er så kort og komplekst", siger een af dem, og vi overvældes undervejs over den indsigt, den poesi og de næsten ubærlige (økonomiske) vanskeligheder, de oplever i deres dagligdag.
Vi vil huske Rita, der ikke kan lade være med at tage lidt af chokoladen i lommen, når hun bager kager, og Richardo, der er snu nok til at uddele slik til de øvrige elever umiddelbart før afstemningen om at blive skolens præsident.
Vi vil også mindes sæsonens mest hjerteknusende kærlighedshistorie mellem Anita, der sørger over tabet af sin far, men for en tid finder trøst hos ex-Don Juan’en Andrés, der nu er både religiøs og monogam. Deres lykke varer desværre kun indtil, at også de må erfare, at der er en verden udenfor skolen, som de ikke kan styre, og at de i sidste ende er underlagt deres familiers og lovens direktiver.
THE GROWN-UPS giver os i høj grad stof til eftertanke med hensyn til handikappede menneskers levevilkår, og gør det med både humor, finhed og dybde.
