★★☆☆☆☆
Quentin Tarantino skuffer mit seneste film THE HATEFUL EIGHT. Forkærligheden for spøjse navne og groteske dialoger mærker man stadig, men Tarentinos forsøg på at afspejle konflikten mellem nord- og sydstaterne i et klaustrofobisk splatterdrama virker temmelig søgt. At lade hovedparten af filmens handling udspiller sig på samme lokation hæmmer i sidste ende hans talent, og manuskriptet kan slet ikke bære en spilletid på over tre timer.
Ligesom i "Django Unchained" kan han heller ikke denne gang dy sig for at lade en potentiel god historie ende i en endeløs blodrus, og man hægtes simpelthen af THE HATEFUL EIGHT længe inden Tarantino får rundet af.
Spillemæssigt forekommer filmen også at være en ujævn affære. Samuel Jackson har naturligvis autoritet i hovedrollen som Abraham Lincolns penneven og Kurt Russell tager også tilløb til en god figur som galjeglad dusørjæger.
Mest veloplagt virker Jennifer Jason Leigh, hvis portræt af en rapkæftet lovløs meget vel kan skaffe hende karrierens første Oscar-nominering. Derimod forekommer Tim Roth ret uudholdelig som britisk bøddel, og hverken Bruce Dern eller Michael Mann udnyttes efter fortjeneste.
Spaghetti-western komponisten over dem alle, Ennio Morricone, har ladet sig lokke ud af sit otium for at komponere musikken til filmen inkl. overture og pause-intermezzo, men synes denne gang at have ladet sig inspirere mere af Alfred Hitchcocks foretrukne komponist Bernard Hermann, og kun i glimt genkender vi hans særlige ekspressive stil med ordløs kvindesang og piskesmæld.
Hitchcocks elegance ville da også klart være at foretrække, fremfor Tarantinos platte voldsorgie.
