-
Forside

logo logo logo

 

 

 

TO MINUTTERS STILHED

★★★★★

Lars Kraume følger succesen med "Fritz Bauer: En fjende af staten" op med den mindst ligeså fremragende TO MINUTTERS STILHED ("Das Schweigende Klassenzimmer" = det tavse klasseværelse) - ligeledes baseret på virkelige begivenheder.

Det vrimler med talentfulde tyske skuespillere i øjeblikket og en del af dem er med i TO MINUTTERS STILHED. Leonard Scheicher, der brød igennem med TV-filmen "Macht euch keine Sorgen!", er både tankefuld og sårbar som Theo, den første i sin familie med udsigt til at tage en uddannelse. Ronald Zehrfeld tegner et fornemt portræt af hans far, der kæmper for sønnen, det bedste han har lært.

Theos mere priviligerede ven Kurt spilles med følsom overbevisning Tom Gramenz, mens pigen Lena får både styrke og værdighed i Lena Klenkes skikkelse. Som klassens outsider Erik gør Jonas Dassler et stort indtryk, og blandt de mange fine birolleskuespillere må Florian Lukas fremhæves for portrættet af skolens rektor, der pludselig kommer i klemme, da en skoleklasse holder to minutters stilhed

i protest mod udviklingen i Ungarn.
Burghart Klaussner, der sidst brillerede som Fritz Bauer, er frygtindgydende god som ministeren, der har en uhyggelig kontant måde at løse sine problemer på.

TO MINUTTERS STILHED er helt oplagt til undervisningbrug i de store klasser, men fungerer også upåklagelig som velspillet spændingsfilm på en autentisk politisk baggrund, og derfor endnu en brik i den tyske selvransagelsesproces, vi oplever på film i disse år.