★★★★☆☆
Husets Teater byder ligesom i sidste sæson på en dramatiseret Erlend Loe-roman i form af et gæstespil produceret af Hans Rønnes og Gitte Baastrups "Teatret". Denne gang gælder det MULEUM, som Lærke Sanderhoff har omskabt til en monolog, der danner grundlaget for endnu et frugtbart samarbejde med skuespilleren Marie Mondrup ("Lev Menneske").
Scenografen Gitte Baastrup har placeret Marie Mondrup i en hul hvid klinisk kasse, hvor senge- og nattøj går i eet og hvor man har indtrykket af, at hun kan skrige uden at blive hørt.
Men vi hører hende. Og vi mærker den stille smerte, der fødes af familiens pludselige død og som vokser til selvmordstankerne bliver en realitet. Men livet har det med at snige sig ind de mærkeligste steder, og pludselig står pigen med både hund og mand.
Diskret støttet af den altid fintfølende iscenesætter Hans Rønne følger vi den unge kvindes psykiske udvikling og aner livsmodet spirre i hendes engang så livstrætte krop.
Maria Mondrup yder noget af de smukkeste, vi har set hende lave, og finder en god balance mellem komik og alvor. Endnu større dramatisk tyngde ville muligvis være gået ud over underholdningsværdien og så kunne en monolog om selvmord godt været blevet lang. Nu ender vi på en time og tyve minutter, og det går an, fordi Marie Mondrup hele tiden har sans for det tragi-komiske uden på noget tidspunkt at forråde den figur, hun spiller.
(Michael Søby)
