★★★★☆☆
På Husets Teater, hvor modet aldrig mangler, byder man også på en hverdagsaften på natkabaret kl. 22. Friskt initiativ og modet belønnes tilmed. For Morten Burian virker behagelig frigjort i såvel ansigt som krop efter en stramt koreograferet indsats i zombie-forestillingen "Living Dead".
Han dukker op i en gigantisk pels, men stripper snart ned til underbukser, og via uddrag fra bogen "Scum Manifest" får vi en række af de værste klicheer om mænd slynget ind i hovedet og ud af verden. For Morten Burian vil tydeligvis andre steder hen med sin optræden, og det er netop det søgende, der synes at være drivkraften i denne timelange forestilling. Det gælder også den underfundigt mystiske musik, som trommeslageren Jaleh Negari ikke blot har komponeret, men som hun også fremføre overbevisende på scenen.
Det giver Morten Burian gode muligheder for ikke blot at synge og danse, men også poserer på såvel træstub og som brændestabel – manden som sexobjekt, men med et glimt i øjet. I næste nu finder han en kvindelig side frem godt hjulpet af den medbragte pels. Her udfordrer han publikums liderlighed. "Hans" egen orgasme udebliver… man er jo kvinde?
Mod slutningen opstår behovet for at generobre maskuliniteten uden skam, og retten til også at være stille og poetisk. Det lykkedes for Morten Burian denne aften.
Og hunden?…tja…hvis den ikke lister rundt på sine poter i byens mørke og sniffer nysgerrigt til alt på sin vej, så står den sikkert bare død og udstoppet på scenen igen i morgen aften.
