-
Forside

logo logo logo

 

 

 

SUICIDE SQUAD

★★★★★★


Sensommerens mest stjernemættede actionbrag SUICIDE SQUAD kan i mere end een forstand opfattes som sygt underholdende. Mordere af den mere farverige slags gøres til helte under ledelse af en stærk kvinde (altid seværdige Viola Davis), men rent etisk bør man virkelig gøre sig sine overvejelser, inden man giver sine store børn billetter til denne psykopatflok. Men hvis film som "Ondskabens øjne" og "Seven" hører blandt favoritterne, vil man givet også have fornøjelse af denne film.

David Ayer står både for manuskriptet og instruktionen, og har ganske godt styr med de nok lidt for mange medvirkende. Men heldigvis forstår skuespillerne at gribe de chancer, som de saftige roller giver dem, og resultatet er i al fald ikke kedeligt.

Will Smith fører an med både autoritet og stil som skarptskydende farmand, der da chancen byder sig, tager sit livsførelse op til revision.

Jared Leto gør Jokeren til sin egen med et festligt perverteret twist, uden at vi hverken kan eller skal glemme Heath Ledgers definitive portræt. Og som Jokerens skræmmende køllesvingende udkårne får Margot Robbie endelig sit utvetydige gennembrud.

En træt Ben Affleck sørger for, at også Batman-figuren bliver luftet i et par scener, men man glæder sig ærlig talt mere til at se Ezra Miller som The Flash få mere tid på lærredet i den efterfølger, der allerede er i støbeskeen.


s