★★★★★★
Teaterårets mest fortryllende parløb finder man på Østre Gasværk, hvor Ulf Pilgaard og Lisbet Dahl minder os om, at de ikke udelukkende mestrer revygenren, men simpelthen er to skuespillere i verdensklasse.
Vi kender teksten fra den populære film, der i starten af 80erne indbragte både Henry Fonda og Katharine Hepburn en Oscar, og muligvis også endnu mere rørstrømsk TV-version, der forenede Christopher Plummer og Julie Andrews for første gang siden "The Sound of Music". Det Kongelige Teaters opsætning bragte de tidligere ægtefolk Jørgen Reenberg og Ghita Nørby sammen i en sød og lidt sentimental fortolkning.
Men instruktøren Anders Lundorph forstår på Østre Gasværk at punktere alle tilløb til føleri med tør humor, hvilket får Ernest Thompsons tekst om et ældre ægtepars kamp for at bevare livsmodet til at tage sig bedre ud, end den måske i virkeligheden er.
Vidunderlige Ulf Pilgaard trasker omkring som en gammel mand, selvom Cirkusrevyens gæster godt ved, at han normalt bevæger sig som en mand i 50erne. Men det viser sig at være en kløgtig disposition her, for så falder hans sylespidse replikker i højere grad som små chok. Samtidig får Ulf Pilgaard mulighed for at øse af den livsvisdom, som man får efter 50 år i branchens top. og een gang for alle understrege sit format i en karakterrolle.
Og Lisbet Dahl er intet mindre end en åbenbaring som hans hustru. Alt for længe har vi måtte savne hende i en ny karakterrolle på teatret, men rollen som Ethel har været ventetiden værd. Ikke siden hun triumferede som "Shirley Valentine" har hun været i nærheden af samme storhed, som hun mobilisere her, og det klæder hende i den grad at spille en rolle stramt og med så stor varme og menneskeklogskab.
Disse to diamanter på den danske stjernehimmel kaster tilmed et generøst lys på deres medspillere, der nok aldrig har været bedre.
Trine Pallesen besidder den helt rette kuldslåethed som datter med faderkompleks, mens Troels Malling fremstår både sjov og sært rørende som det forsmåede postbud. Mads M. Nielsen giver et præcist portræt af tandlægen, datterens nye mand, og som hans søn har Osvald Boisen Berg en velgørende flabet kækhed.
Læg dertil Astrid Lynge Ottosens luksuriøse sommerhus-scenografi med egen sø, og resultatet bliver uundgåeligt en i sandhed uforglemmelig teateraften.
