VINTERREJSE

★★★★★☆

Nobelpris-vinderen Elfriede Jelineks tekster er ikke for småbørn. Lange Ordstrømme, hvori enkle ords betydning vendes og udforskes, men altid begavet gjort og ikke uden et vis lune. Jacob F. Schokking har tidligere prøvet kræfter med hende i et vellykket samarbejde med Solbjørg Højfeldt, og de har genoptaget samarbejdet på Aalborg Teaters lille scene i forestillingen VINTERREJSE.

Man kunne være bekymret for om Schokking var den rette mand til denne opgave, for selvom han rent teknisk hører blandt vore største instruktører, har han specialiseret sig i kølige forestillinger, og netop Jelineks tekst har brug for følelser for at få liv på scenen.

Men heldigvis har de allieret sig med sangeren Jakob Bloch Jespersen, hvis fortolkninger af Schuberts VINTERREJSE låner sjæl til forestillingen. Også komponisten Gert Sørensens stemningsskabende musik bidrager til at gøre ordene spiselige.

På scenen spiller Andreas Jebro og Jakob Hannibal verbal ping-pong, og tre af Borgerscenens ældre skuespiller dukker op i en af de af Schokking så yndede videoprojektioner, hvor især deres ansigter låner dybde til en tekst om alzheimer.

Men der er dog først og sidst Solbjørg Højfeldt, der må bære hovedparten af forestillingens syv scener, som tilsammen udgør den vinterrejse, der kun til dels fremstår som Elfriede Jelineks egen. Den lynende intelligente Højfeldt synes af have aflæst teksten nogle hemmeligheder, som en almindelig gennemlæsning næppe ville have bibragt. Vi både ser og sanser en kvinde, der bevæger sig ubønhørligt fremad, men når hun at gøre alt det med sit liv, som hun gerne ville? Og gør vi det?

Når man har oplevet Solbjørg Højfeldt i andre ting, ved man hvor stort et følelsesregister, hun mestrer, og skulle man ærgre sig over noget i forbindelse med dette sambejde, må det være, at Højfeldt ikke er blevet presset nok til at vise det fulde register, der kunne have givet forestillingen en endnu større emotionel resonans. Men måske ville VINTERREJSE så i for høj grad være blevet en gammeldags stjernetur, og det har man tydeligvis ikke ønsket. Samarbejdet fokuserer på formidlingen af en kompliceret tekst, og det er jo i grunden beundringsværdigt.