TRAUM

★★★★☆☆

Performance-kollektivet BIDT er efter 10 års pause på scenen igen – denne gang i Københavns Musikteater med forestillingen TRAUM.

Titlen, der betyder drøm, står skrevet med store bogstaver på bagvægen formet af et utal af rekvisitter – kredser om vore drømme og allerede inden vi kommer ind i salen, bliver vi bedt om at nedfælde disse drømme på papirlapper, som tilsyneladende udgør grundlaget for forestillingen. Undervejs skal vi også smse vores forbudte drømme til de medvirkende.

BIDT påtager sig herefter at forløse vore drømme – intet mindre. Uanset om man drømmer om en kæreste, en rejse eller en ny regering. Musikeren Martin Vognsen varetager en alsidig lydkulisse med diverse instrumenter, og der arbejdes også med lys og røg, alt imens de fire medvirkende kaster sig ud i små og store bevægelser. Snart krybende på gulvet eller sovende i en klump, snart dansende – sammen eller alene.

Det forfriskende ved BIDTs realisationer er, at de aldrig bliver for konkrete. I starten virker det lidt mærkværdigt, at man end ikke kan genkende noget fra drømmen i det udførte, men gradvist ser man disse realisationer, der kan vare fra få sekunder til mange minutter, som en form for ritualer – lidt ligesom indianernes regndans. Der handles for at få noget til at ske. Og noget sker. Måske ikke lige nu men på et tidspunkt. Noget er sat igang.

Og den egendommelig er, at det kan man faktisk føle, selvom vores intellekt siger noget anden. Der er noget opllvende ved, at blot en enkel lille bevægelse kan være starten på et regeringsskifte, og vi forlader forestillingen sært opløftet.

Man fornemmer også, at for de fire BIDT-medlemmer Merete Byrial, Kristofer Krarup, Susanne Bonde og Daniel Norback (sidstnævnte har også iscenesat) har forestillingen også fået dem til at reflektere over, hvilke drømme de selv har udlevet og vil udleve i fremtiden. Det kommer til udtryk både i små vignetter fra tidligere forestillinger, men også i Merete Byrials ganske bevægende skildring af sine følelser omkring en 50 års fødselsdag. Her får forestillingen en uventet dybde, og vi forstår, at TRAUM både handler om de forløste og uforløste drømme.