★★★★☆☆
I en lille gennemsigtig plastikkasse på Teatret Får302s lille scene ligger en sammenkrøllet Tine Gotthelf. Kassen bliver også en form for ramme om forestillingen og SPOONFACE STEINBERGs korte liv, vugge og kiste i eet.
Navnet Spoonface fik den lille autistisk jødiske pige, fordi hendes runde ansigt lignede et spejlbillede i en ske, men hverken det eller en fatal kræftsygdom kunne tilsyneladende få bugt med Spoonfaces forundering over livet.
Thure Lindhardt vandt teaterpokalen for sit portræt af en autistisk ung mand på Betty Nansen Teatret for nogle år siden, men Tine Gotthelfs skildring af den ukuelige Spoonface behøver ikke stå i skyggen af nogen. Især Tine Gotthelfs mimik afslører en karakterskuespillerinde, der godt kunne fortjene flere opgaver.
Instruktøren Petra Berg Holbek sørger både for variation og sensitivitet, og eneste minus ved Lee Halls smukke tekst er, at han har svært ved at runde af. Men publikum kan nu heller ikke lide at sige farvel til SPOONFACE STEINBERG, et interessant og inspirerende bekendtskab.
