★★★☆☆☆
Teatret st. tv. er på besøg hos Teater Grob med Moqi Simon Trolins ganske dynamiske udgave af Line Mørkebys fikse tekst. Atter får vi teater i øjenhøjde – denne gang mest rettet mod voksne, selvom et par situationer forekommer lidt infantile rent psykologisk.
Nils P. Munk virker overbevisende som forsumpet sygemeldt med fedtet hår, selvom ikke alle replikker ligger lige sikkert i munden på ham. Men man har altså lidt svært ved at forstå, hvorfor Betina Groves sødmefyldte og nok rigeligt modne barnepige skulle falde for ham. Så hellere hans barndomsven grønthandleren, et forsømt men kært pothoved, som Joen Højerslev spiller så rørende og samtidig med en velgørende portion humor, der aldrig forråder karakteren.
Marianne Søndergaard har den temmelig irriterende rolle som den sygemeldtes umådeligt engagerede søster, der informerer ham og os om alle farer og fælder i de nye dagpengeregler. Karakteren bliver desværre for meget af en karikatur, da søsterens tankesæt fremstilles ligeså firkantet som kvadraterne på hendes kjole. Den stramme ansigtsmaske gør det heller ikke nemt for Marianne Søndergaard, der først til sidst får mulighed for at vise ægte menneskelighed.
Line Mørkeby bør roses for at inddrage et aktuelt politisk emne i dramatisk sammenhæng, og som forestilling betragtet har SKAKMAT absolut kvaliteter, men de gode tilløb fiser lidt ud, inden der rundes af efter ca. fem kvarter.
