HJARDEMÅL

★★★★☆☆

Teater med lokal accent fik en opblomstring i København på Teatret Får302 via forestillinger som "Klumpfisken" og "Lennon i Thy". Teater V er gået et skridt videre, og lagt scene til en række af provinsens bedste små forestillinger. Blandt dem "Hjardemål", der udspiller sig i 70erne og bygger på en virkelig beretning om en gruppe hippier, der besætter kirken i den nordjydske flække Hjardemål. Blandt disse hippier møder vi selvfølgelig præstens egen datter Ane, der er faldet fra Hjalfe, som hun har mødt i Frøstruplejren, og for en tid forsøger at leve op til hans forventninger om frie forhold.

Lærke Sanderhoffs stykke skildrer ganske indtagende brydninger mellem gammel og nyt med klare perspektiver til idag, og især første akten rummer flere festlige replikker, rapt leveret af et velspillende firkløver. Især Christine Gjerulff gør indtryk, men hendes karakter udvikler sig også mest i løbet af forestillingen.

HJARDEMÅL er for det københavnske teaterliv som en enkel god Thy-bajer til en julefrokost. Den ændrer måske ingenting, men virker alligevel livgivende under indtagelse.