★★★★☆☆
Tæt på Teatret ved Sorte Hest ligger både Tove Ditlevsens plads og den lille gade Westend,hvor Tove Ditlevsen boede på et tidspunkt. Derfor forekommer det yderst passende at netop dette teater har en forestilling om bl.a. Tove Ditlevsen.
SKRIBØSERNE tager udgangspunkt i hendes korespondance med Esther Nagel, en anden mindre kendt forfatterinde. Leif Petersen har behændigt omsat Nagels bog "Husmor og skribøse" til dramatik uden at brevvekslingsformen forsvinder. Han er velsignet med to gæve madammer, hvis talent for ordformidling, vi aldrig tvivler på.
Ditte Gråbøl og Merete Hegner har før spillet sammen, og da havde Merete Hegner den bedste rolle, så det forekommer ganske rimeligt, at Ditte Gråbøl bliver forkælet denne gang. Den fysiske lighed med Tove Ditlevsen er faktisk til stede, og rent sjæleligt gør hun fint rede for Ditlevsens udvikling. Derfor forekommer det ærgeligt, at hun og instruktøren Asger Bonfils ikke har gjort en større indsats for at lyde som Ditlevsen. På det punkt forekommer Merete Hegner mere heldig, eftersom de færreste genkender Ester Nagels
stemme. Hegner er også velsignet med et robust lune, som blusser op, når hun raser over hullede sokker.
Rebekka Bentzens scenografi fremstår noget skrabet, men heldigvis er der et par små overraskelser i anden akt af den
halvanden time lange forestilling, som Asger Bonfils har givet et godt tempo.
Det bedste ved SKRIBØSERNE er dog, at det giver os lyst til at læse disse brevvekslinger – og det ville med garanti ha glædet virkelighedens skribøser.