★☆☆☆☆☆
Brian de Palma skabte i midten af 70erne den hysteriske ungdomsgyser CARRIE, der gik rent ind hos frustrerede og forsmåede teenagetøser. Nogen god film var det egentlig ikke, dertil forekom personkarakteristikkerne for hysteriske, men Sissy Spacek og Piper Laurie opnåede da Oscar-nomineringer for deres energiske indsatser, og man bemærkede desuden kommende stjerner som John Travolta, Amy Irving, Nancy Allen og Betty Buckley.
Siden har filmen dannet grundlag for en rædsom musical (!) og selvfølgelig måtte der også komme en genindspilning. CARRIE bliver denne gang ikke blot overdækket med svineblod, men må også se sit menstruationstraume optaget og distribueret via en mobiltelefon. Instruktøren Kimberley Peirce ("Boys Don’t Cry") krydrer filmen med lidt lesbiske undertoner, men ellers er alt ved det gamle, hvilket også gør filmen dybt forudsigelig og meget lidt uhyggelig.
Chloë Grace Moretz virker mere fraværende end ønskeligt som CARRIE, og Julianne Moores modermonster bliver allerede etableret fra starten, hvilket umuliggør nogen form for udvikling i karakteren. Originalen forekom også grotesk, men økonomiserede dog mere med effekterne. Her drukner vi næsten i dem – og de udligner til sidst sig selv og efterlader os med en mat fornemmelse i kroppen.
Vi ser hverken Carrie, moderen eller den onde pige afgå ved døden, så en to’er er sikkert allerede kørt i stilling, for CARRIE stinker i den grad af kyniske business-beslutninger. Teknisk set finder man værre film på repertoiret, men få der virker mere kalkulerede og frastødende.
