ESCAPE PLAN

★☆☆☆☆☆

Sylvester Stallone! Få stjerner formår som Sylvester Stallone at give isninger i anmeldernes tænder, og i det utroværdige
fængselsdrama Mikael Håfströms ESCAPE PLAN er han i mere end een forstand ude på dybt vand.

Vi får en sand opvisninger i hans helt særlige søvngængeragtigt spil, mens han fra tid til anden grynter en replik. Da Arnold Schwarzenegger og Vinnie Jones så gør deres indtog, føler man det som om, at man har taget en overdosis sovemedicin. Senere tropper også Sam Neil op, og da får man for alvor mistanke om, at man er havnet i et fælt hjørne af "Jurrasic Park".

Hvis det ikke var for birollespillere som Jim Caviezel, Curtis "50 Cent" Jackson og Amy Ryan, ville ESCAPE PLAN fremstå som et gravsted for udbrændte B-skuespiller, et mausolæum over talentløsheden i Hollywood.