★★★★☆☆
KÆRESTEBREVE er en klassiker. Forestillingen består i al sin enkelhed af to mennesker, der læser deres kærestebreve til hinanden op – fra barndom til alderdom. Rollerne som det livslange kærestepar er guf for store stjerneskuespillere, og Elizabeth Taylor oplevede for få år siden en sidste scenetriumf som den livlige men destruktive Melissa overfor den retskafne senator Ladd i James Earl Jones’ skikkelse.
I Frankrig har man bl.a. kunne opleve Philippe Noiret og Anouk Aimee som kæresteparret, og i Danmark har bl.a. Susse Wold og Bent Meiding, Birgitte Federspiel og William Rosenberg samt Lily Weiding og Bendt Rothe kastet glans over teksten. Den definitive udgave forbliver dog opsætningen med Bodil Kjer og Ebbe Rode, der gav os nogle af de største teaterstunder i det forrige århundrede som Melissa og hendes elskede.
På Folketeatret kan man glæde sig over Malene Schwartz og Jesper Langberg. De to klær hinanden, og passer desuden godt til rollerne. Hun er sprød og spids, han varm og venlig. Ved premieren nytårsaften gjorde de to garvede skuespillere hvad de kunne for at sætte lidt fut i et særdeles modent publikum, kun afbrudt af 4 mobilopkald! Det bliver åbenbart nødvendigt for Folketeatret at bede publikum om at slukke telefonerne inden forestillingen!
Kasper Wilton har valgt at lade Malene Schwartz og Jesper Langberg optræde i en mere jævn påklædning end vi er vant til fra andre opsætninger, hvilket måske også er mere i Folketeatrets ånd, men virker en smule forstyrrende i forhold til de overklassemiljøer vi færdes i. Men heldigvis lægges vægten kærligheden til ordene, der da også er det centrale i R.A. Gurneys KÆRESTEBREVE. Den fyldepen som den aldrende senator blev begavet med tidligt i sit liv får derfor i denne opsætning en ekstra betydning, og det er der en fin pointe i.
Med KÆRESTEBREVE giver Kasper Wilton ikke bare en velfortjent gave til to store skuespillere, der i årevis har bidraget til Folketeatrets eksistens på hver deres måde. Forestillingen er også en gave til publikum.
