MISS SAIGON (Malmö Opera)
Da MISS SAIGON havde verdenspremiere blev den flere steder modtaget som en vulgariseret udgave af Madame Butterfly. Historien er da også i store træk den samme, men MISS SAIGON har forlængst bevist sit værd. Enhver tvivler må i al fald kunne finde noget at glæde sig over i Malmö Operas pragtopsætning.
Forestillingens største kvalitet ligger i, at det er lykkes at tilføre forstillingen så megen etnisk autencitet, at vi går
med på historien. Man har tydeligvis gjort et stort arbejde for at sammensætte et ensemble, der både kan honorere musicalens tårnhøje musikalske og spillemæssige krav, og som samtidig virker troværdige i et vietnamiske gademiljø.
Så meget desto mere ærgeligt er det, at man har fejlplaceret Dan Ekborg i fatal grad som Engineer. Det sagde man også
oprindeligt, da man hyrede Søren Pilmark og Jonathan Pryce til rollen i henholdsvis den danske version og Broadway-udgaven. Men de både sang, spillede og charmerede sig til successen og det kneb det med for Dan Ekborg, selvom han tydeligvis har lokale fans. Ekborg fik ellers storslået hjælp i "The American Way" af koreografen Roger Lybeck og det dygtige ensemble, men lige lidt hjalp det. Farligheden og skarpheden indfandt sig aldrig, kun vulgariteten.
Til gengæld voksede Li-Tong Hsu med opgaven såvel sangligt som dramatisk i titelrollen som Kim alias MISS SAIGON. Ikke mindst i scenerne med sønnen Tam (den lille hjerteknuser Gabriel Karlsson) gjorde hun indtryk og sang med smuk glød i stemmen. Også Rommel Singson formåede at formidle den helt rigtige lidenskab som hendes forsmåede tilbeder.
Som Chris havde Philip Jalmilid ingen problemer med at levere varen rent sangligt, selvom han bør passe på at skønsangen ikke kommer til at skygge for karakteren. MISS SAIGON er og bliver en musical, og skal ikke synges som opera. Det havde Cecilie Nerfant Thorgersen forstået og hun ramte hovedet på sømmet med sin solosang i anden akt.
Der var episk flow over Ronny Danielssons iscenesættelse og samarbejdet mellem scenografen Martin Chocholousek og kostumedesigner Annsofi Nyberg havde båret frugt. De store optrin fungerede optimalt på Malmö Operas store scene og når så lydmanden Nick Lidster og danske Jesper Kongshaug skabte magi med lyd og lys, så savnede man slet ikke nogen helikopter.
Mats Rodin sørgede for, at det vidunderlige orkester lånte format til Claude-Michel Schönbergs musik, og den svenske
oversættelse af sangteksterne forekom nogenlunde lydefri.
Så der var virkelig meget at glæde sig over i Malmö Opera, der endnu engang formåede at gøre det utrolige. Lad os derfor håbe, at de næste gang kaster sig over en af de sjældne klassiske musicals såsom "Carousel", "Gypsy" eller "Mame", for intet synes længere umuligt i Malmø.
