★★★★★☆
Dokumentarfilm uden egentlig narativ fremdrift kan være problematiske – især når de har en længde på næsten to timer. Det kræver i al fald en ganske usædvanlig visualitet at holde mere eller mindre begavede mennesker fanget så længe. Men i SAMSARA lykkes det, fordi billederne simpelthen er så vanvittig smukke. Ikke kun på ren postkort vis, men også kunstnerisk og især dramatisk.
Vi hvirvles ind i en overvældende strøm af verdensbilleder. Vandfald og motorveje får deres egen skønhed set i den store sammenhæng. Mest fascinerende er dog næsten de mennesker, der bebor denne planet – hvad enten de har fyldt hele kroppen med tatoveringer, lavet store huller i læber og ører eller deformeret deres krop ved fejlernæring. Dværge. tvillinger og vansirede krigsofre har alle deres plads i dette gigantiske univers.
SAMSARA besidder en næsten hypnotisk kraft, det går udover det rent filmiske og transformeres til en både sjælelig og sanselig oplevelse. Instruktøren og fotografen Ron Fricke har sublim fornemmelse for de billedmæssige modsætninger og SAMSARA vil tydeligvis mere end blot tegne et gloriøst portræt af en storslået verden. For vi konfronteres også med fødevareindustriens massedrab på forsvarsløse dyr og våbenindustriens indflydelse på almindelige menneskers liv. Ikke fra en politisk vinkel, men snarere fra en åndelig. Er det i orden, at vi mennesker opfører os sådan ?
Svaret finder vi måske hos Tibets munke, der bruger oceaner af tid på at skabe et komplekst billede af farvede sandkorn med en udsøgt detaljerigdom. Kun for at feje det hele sammen til een stor bunke af farvet støv. For det er jo ikke hvad vi gør og hvor lang tid vi bruger, men HVORDAN vi gør det, der afslører hvordan vi er som mennesker.
Skal man opleve SAMSARA på det store lærred – og det er den eneste ordentlige måde at opleve den på – så skal man være på mærkerne onsdag d. 28. august, hvor der vil være en enestående chance for at se filmen i ca. 50 biografer over hele landet.
