★★★★★☆
Selvom årets balletter i Politigården rent koreografisk udviste mere originalitet, har de to balletter på Bellevue Teatret en
stor force i de historier, de fortæller. For det er gode historier.
“The Picture of Dorian Gray” regnes med rette for Oscar Wildes mest komplekse værk og virker fuldkommen tidløs i sin udlægning af jagten på evig ungdom. Fortællingen har flere gange dannet grundlag for en film, men aldrig mere vellykket end i 1945-versionen med bl.a. George Sanders og Angela Lansbury.
Kuppet i denne balletudgave er, at Dorian Gray OG billedet af Dorian Gray danses af to næsten identiske brødre, Jiri og Otto Bubenicek. De to flotte fyre har også selv begået scenografien, og danser på et højt niveau til velvalgte toner af Keith Jarrett og Bruno Moretti. Især brødrenes fællesdans rummer en sær magi, men man ærgrer sig over, at video-projektionen, der er så afgørende i denne udgave af historien, ikke udføres bedre.
Ligesom “The Picture of Dorian Gray” er aftenens anden ballet på Bellevue Teatret også uløseligt forbundet med en film, nemlig David Lynch’ ELEFANTMANDEN (uforglemmeligt gestaltet af John Hurt).
På Bellevue Teatret har Alexander Kølpin påtaget sig opgaven – og slipper godt fra det. Den tidligere verdensstjerne Nikolaj Hübbe optræder i en stjernebirolle som Elefantmandens eneste ven, men samtidig en rolle uden de store udfordringer for den store danser. Rent artistisk har Edhem Jesenkovic mere at byde på i skurkerollen med – fint hjulpet af Cathy Marstons opfindsomme koreografi.
Men aftenen tilhører Alexander Kølpin. Den Kongelige Ballets tidligere Pretty Boy træder her i karakter. Nikolaj Hübbe, som han ofte og nok også i urimelig grad har stået i skyggen af, går generøst til side, og lader Kølpin vise sin formåen både som skuespiller og danser. Det klæder dem begge.
