★★★★☆☆
Man behøver ikke at rejse helt til Hjørring for at se den jubilerende Hjørring Revy. Faktisk er den for en kort bemærkning rykket ind i Tivolis glassal, hvor man ikke blot
bliver beruset af den importerede friske luft fra Nordjylland, men også konstaterer, at Hjørring Revyen bestemt kan noget endnu.
Teksterne synes mere skøre end sjove, men makkerparret Vase & Fuglsang har dog forfattet et par gode numre, bl.a. “Vi visker tavlen ren”, der i karske vendinger spider lærerkonflikten.
I et andet Vase- og Fuglsang nummer med titlen “Ung igen”
tegner Karsten Jansfort et festligt portræt af en gæv pensionist, der sammen med konen havner i den forkerte bus, og i stedet for operafestival i Beireut udsættes han for gymnasiedruktur til Prag.
Men det har aldrig været den klassisk gode revytekst, der har været Hjørring revyens force, men derimod modet til at gå nye veje inden for en meget traditionsbunden branche. Det mod finder man også i den kun til dels vellykkede “Fødselsdagen”. Her forsøger man at spille en scene om en mislykket fødselsdag baglæns, hvilket dog især bliver en demonstration af hvor dygtigt et hold spillere Hjørring revyen råder over i år.
Ina-Meriam Rosenbaum er ikke blot forestillingens kyndige instruktør, men også dens spillemæssige dynamo. Hun
flakeres nydeligt af musikalske Trine Pallesen bl.a. i en sød
vignet om den evindelige Matador-serie. Begge pigerne har
også en cadeau til deres fædre, idet Ina-Meriam synger en
scat-sang med tekst af Simon Rosenbaum og Trine Pallesen
spiller barn af Per Pallesens berømte figur, Mathiesen.
Men måske er mændene lige en smule sjovere i år? I al fald
skaber Tom Jensen hele to bedårende fulderikker, der hører
blandt revysæsonens ypperste. Han blir dog fulgt til dørs af
Karsten Jansfort, en af vor mest elegante revyskuespillere, i den lokalt orienterede sketch, “Danmarksmestre”.
Donald Andersens kropslige kunnen overlever i såvel “Ulven kommer” som “Galoperende vanvid”. Og han gør det belastende sponsornummer “Lille Jørgen fra Hjørring” acceptabelt.
Samlet set opvejer holdet de tekstmæssigt mangler, der især kendetegner anden akt. Og der skal derfor ikke være tvivl om, at Hjørring revyen anno 2013 bestemt er et besøg værd.
