★★★★☆☆
Nat Faxon og Jim Rash vandt sidste år Oscar-statuetter som medforfattere til George Clooney-filmen "The Descendants". Denne gang har de både skrevet og instrueret, og resultatet er faktisk blevet en Hollywood-komedie over gennemsnittet.
Den stilfærdige teenager Duncan tilbringer sommerferien sammen med sin mor Pam og dennes nye kæreste Trent. Forholdet til den nye faderfigur er anspændt, men heldigvis løber Duncan ind i den uortodokse Owen, som introducerer ham til en ny verden eller rettere: Et vandland! Her får Duncan afløb for sine familiefrustrationer samtidig med at også nabopigen begynder at få øjnene op for Duncans kvaliteter.
Manuskriptet til THE WAY WAY BACK er garneret med festlige og flabede bemærkninger, som et velspillende hold skuespillere forstår at formidle.
Liam James har den helt rigtige naturlighed til rollen som Duncan. Sympatiske Toni Collette bekræfter som moderen, at hun siden gennembrudet i "Muriel’s Wedding" er blevet en virkelig alsidig komedienne af kød og blod. Steve Carell synes heldigvis at være på vej væk fra de udvendige farcer i retning mod mere dybsindig karakterkomik, og vi fornemmer virkelig dæmonerne i den nye stedfar. Sam Rockwell har også skruet lidt ned for teknikken for at kunne give Duncans nye ven Owen et menneskeligt ansigt. Sjovest er dog Allison Janney som den fordrunkne og rapkæftede nabokone. Man kan argumentere for, at der er tale om overspil, men hvad gør det, når resultatet forbliver så underholdende og livsbekræftende.
Der er tydeligvis både hjerne og hjerte bag THE WAY WAY BACK, som ikke kun teenagere men også deres forældre kan holde ud at se.
