★★★★★☆
Selvom man efterhånden er blevet 61, kan man godt ligne en velvoksen gadedreng. Der var i al fald ingen stjerneattituder, da Sting indtog scenen i Tivoli, som var propfyldt af folk i alle aldre, der var kommet for at hylde og lytte til koryfæet.
Iført en krøllet hvid t-shirt øste han gavmildt af den velkendte sangskat og lagde sikkert ud med ørehængere som "If I Ever
Loose Myself", "Every Little Thing She Does Is Magic" og "An Englishman in New York".
Som altid ved en Sting-koncert, kan man være sikker på, at han omgiver sig med dygtige musikere, og denne lune sommeraften i Tivoli var heldigvis ingen undtagelse. Generøst gav han dem plads på scenen, og flere af de velkendte numre blev en del længere end i pladeudgaverne, men det var altså ikke et minus. Efterhånden som vi rykkede frem i tid rent repertoiremæssigt, begyndte Sting også selv at lege lidt mere med melodierne. Men lige før at popfyrene og rockchiksene for alvor blev bekymrede for, om det var en jazzkoncert, de havde løst billet til, serverede Sting så endnu et af hittene, og alle var glade. For "Fields of Gold" fungerer både til en privat natteseance i hjemmet og til en stor udendørskoncert i Tivoli.
Publikum fik både skrålet "Do Do Do" og "Da Da Da" (ikke alle Stings tekster er lige dybe"…), men også "No Rain" så selv vejrguderne kunne høre det – og makkede ret. Genhør med "Roxanne" og "Message in a Bottle" mindede om, at Sting måske mere end nogen anden har været med til at levere soundtracket til mange af tilskuernes liv.
Han er flere gange gået af mode, blev kaldt både frelst og hellig, men han er her endnu – og stadig med sprød stemme og en vis sexappeal i behold. Fordi han i bund og grund forbliver den samme. Derfor kan han også med stor troværdighed synge: "Be Yourself No Matter What They Say".
