★★★★☆☆
Rasmus Bjerg er af mange først og fremmest kendt som komiker, men han er også inde i en spændende udvikling som skuespiller. I sidste sæson imponerende han i Det Kongelige Teaters pragtopsætning af FORBRYDELSE OG STRAF, og denne gang gør han indtryk som KÆLDERMENNESKET, et ukueligt menneske, der burde gå til grunde men ikke gør det.
I godt en time er han stort set alene på scenen (med undtagelse af en kort stjernestund med Cecilie Stenspil) og gør bestemt indtryk. Iscenesætteren Rune David Grue, der også stod bag FORBRYDELSE OG STRAF sidste år, har selv bearbeidet Dostojevskijs roman om KÆLDERMENNESKET, og er sluppet hæderligt fra det, også som iscenesætter.
Man kunne dog have ønsket, at det ikke var en nyvasket skuespiller vi mødte på scenen, men derimod et menneske hvis fysiske fremtoning i højere grad bar præg af det liv han havde levet. Rene fingre og pæne hvide tænder virker forkert i denne sammenhæng.
Scenografien er en mosaik af kendte ansigter fra ugebladene, en sjov ide, der dog også distrahere en smule. Man tar sig flere gange i at kigge mere på billederne end at lytte til teksten. Måske ville det klaustrofobiske scenerum, som man finder feks på Cafe Teatrets mindste scene og FÅR 302, have fungeret bedre som ramme om forestillingen, for selv den mindste scene i Det Kongelige Teaters nye skuespilhus er ret stor.
Men det ændrer ikke ved, at forestillingen er en sejr for Rasmus Bjerg.
