★★★★★☆
Lige siden "Wuthering Heights" gav Kate Bush et kometagtigt gennembrud sidst i 70erne, har sangerinden været omgivet af en mystisk, hvis lige man ironisk nok kun finder i Emily Brontés roman Stormfulde Højder, der inspirede Bush til at skrive sangen.
Hun giver ikke koncerter og sjældent interviews, og de CD’er der kommer med stadig større mellemrum, forekommer mere og mere eksklusive, næsten private. Hun leverede en smuk ballade til den Oscar-belønnede Nicole Kidman-film "Det gyldne kompas", men er tilbage i sit eget eksklusive univers med 50 WORDS FOR SNOW.
7 numrer hvoraf ingen af dem kommer i nærheden at være top 10 hits. Eller synes at være forsøg på det. For Kate Bush har en kunstnerisk integritet, der gør selv så smalt et værk som 50 WORDS FOR SNOW til at oplevelse. Intet under, at selveste Elton John har ønsket at synge duet med hende på nummeret "Snowed In At Wheeler Street", for Kate Bush har stadig en af de mest markante stemmer i den moderne populærmusiks historie. Men det er som hun føler, at der er blevet drevet rovdrift på den, og i lange passager hører vi istedet hendes søn. En luksus som man kun kan tillade sig, når man som Kate Bush både producerer og skriver alle sange.
50 WORDS FOR SNOW er en yderst personlig CD, som egner sig perfekt til en stile vinteraften. Intim, underlig og inderlig… og i sidste ende uforglemmelig.