★★★★★☆
Søren Kragh-Jacobsen lægger distance til sine nuttede ungdomsfilm med det dybdeborende psykologiske drama I LOSSENS TIME.
Manuskriptet er baseret på skuespillet "I min morfars hus" (opført på Det Kongelige Teaters Gråbrødrescene i foråret 1989) af nordens vel nok største forfatter/dramatiker P.O. Enquist. Dengang var der kun tre karakterer på scenen: En kvindelig præst, en kvindelig psykolog og en ung mandlig morder.
Men Søren Kragh-Jacobsen formår at åbne teksten op, uden at den mister i intensitet og styrke. Og han får god hjælp både af sine spillere og filmens tekniske hold.
Sofie Gråbøl gør fornemt film-comeback efter flere år på TV iført striktrøjer, og man forstår til fulde hvorfor en næsten affolket folkekirke ikke fylder hendes tilværelse. Signe Egholm Olsen er ikke mindre fremragende som psykologen, der har sine helt egne motiver til at beskæftige sig med den både morderiske og selvmorderiske yngling, som Frederik Johansen formår at gøre både uhyggelig og sårbar.
Søren Malling og Susan A. Olsen lyser op i biroller, og så har Søren Kragh-Jacobsen hentet sin gamle stjerne Börje Ahlstedt ("Skyggen af Emma") ind til en markant birolle som den unge mands morfar. Scenerne mellem ham og den lille dreng (fint spillet af Pelle Falk Krusbæk) hører blandt filmens smukkeste.
I LOSSENS TIME fremstår som en velproduceret film om troens rolle i vor tid samt myndighedernes behandling af diverse former for psykopati. Man havde sagtens kunnet undvære fortælllerstemmen, og enkelte steder kniber det med kontinuiteten, men det ændrer ikke ved, at I LOSSENS TIME må regnes for Kragh-Jacobsens hidtil vægtigste film.
