★★★☆☆☆
Hvor det dog klær Peter Mygind og co. at komme til Afrika. Mygind har fået neddæmpet sin kejtede onkel-figur og Mille Dinesen er faktisk morsom som Fru Flinth denne gang. Selv børnene synes at have fået mere personlighed end sidst.
Også rent teknisk forekommer den nye film om "Min søsters børn" at være bedre end de seneste film i serien, og instruktøren Martin Miehe-Renard har da også fået assistance af den erfarne producent Michael Obel til filmens efterarbejde. Måske er manuskriptet lidt sjovere end det plejer, og i tilgift får man en spændende historie om fæle krybskytter.
Men først og fremmest er der den skønne natur og nogle pragtfulde dyr, som går lige i hjerterne på det unge publikum. I en rå tid luner det også med en humanistisk tone og et budskab om dyrevelfærd. Så bærer man gerne over med den groteske utroværdige slutning, hvor alting pludselig falder på plads, uden man får en forklaring på hvordan.
Men hvis man kan holde dette niveau fremover, så kan det faktisk forsvares at køre videre med serien, selvom mulighederne snart må være opbrugte. På den anden side er der blevet lavet James Bond-film igennem 50 år, så hvem ved hvor længe publikum hænger på? Denne gang har de i al fald ikke grund til at føle sig snydt.