★★★★☆☆
Naomi Watts hentede sig tidligere på året sin anden Oscar-nominering for THE IMPOSSIBLE, efter at hun forgæves var nomineret for narkodramaet "21 Grams". Det må primært skyldes de fysisk krævende aspekter i rollen og det faktum, at det amerikanske filmår har været fattigt på store kvindelige præstationer.
I THE IMPOSSIBLE agerer Naomi Watts en mor, der holder ferie sammen med sin mand og tre drenge i Thailand. Pludselig rammes hotellet af en tsunami, og da hun kommer til sig selv, er hun hårdt såret og kan kun få øje på den ældste af drengene. En hård kamp om overlevelse venter forude.
Efter filmen understreges det, at THE IMPOSSIBLE bygger på en virkelig historie og det er nok også nødvendig, da den flere steder forekommer i al fald usandsynlig. Man har gjort et stort nummer ud af at genskabe katastrofen, og den del fungerer upåklageligt, men den sødladne tone i filmens anden halvdel gavner ikke filmen.
Watts er generelt nogenlunde overbevisende, og Ewan McGregor gør det mindst ligeså godt. Men faktisk fremstår scenerne med børnene som filmens fineste. Charlie Chaplins
datter, Geraldine Chaplin, behøver kun een enkel scene for at gøre indtryk.
THE IMPOSSIBLE er en katastrofefilm med ambition om autencitet, hvilket instruktøren Juan Antonio Bayona i al fald bør roses for. Til gengæld trækker den lidt for generøse brug af følelsesladet underlægningsmusik ned, og THE IMPOSSIBLE virker i sidste ende for fersk til at efterlade spor i publikums hjerter.
