★★★★★☆
CPH: DOX har på få år etableret sig som en af Danmarks bedste filmfestivaler. Også i år præges programmet af en række fremragende dokumentarfilm.
Åbningsfilmen er den dybt kontrovercielle THE ACT OF KILLING. Joshua Oppenheimer har skabt en rystende film om folkedrab i Indonesien foretaget af lokale gangstere, men med magthavernes accept. En af disse gangstere hedder Anwar Congo, som ikke blot fortæller, men som også med hjælp fra Oppenheimer og co. har fået dramatiseret sin handlinger med ham selv som såvel offer som bøddel.
Resultatet er mildest talt forbløffende med elementer hentet også fra komedie og musical. THE ACT OF KILLING ligner derfor ikke nogen anden dokumentarfilm om dette emne.
Men får vi 100 procent vished for, at Anwar Congo rent faktisk har begået alle disse grusomme handlinger, eller er det også en del af selviscenesættelsen ?
Faktisk bliver filmens største problem, at man kommer i tvivl om hvad der er illusion og hvad der er virkelighed, men det kan sagtens være et bevidst valg fra instruktørens side. Det bliver ikke desto mindre et relevant spørgsmål, når små børn
gentagne gange bliver vidner til ekstrem brutalitet og ikke k an holde op med at græde, selv når “skuespillet” er forbi.
THE ACT OF KILLING rejser dermed ikke kun spørgsmålet om hvorfor disse gangstere og de indonesiske magthavere aldrig er blevet stillet til ansvar for deres gerninger, men også om en filmskabers mål altid helliger midlet. Det fratager dog ikke THE ACT OF KILLING en helt grundlæggende fascinationsværdi og en ikke ubetydelig vægt som politisk dokument.
Det er også muligt at bese Taviani-brødrenes Guldbjørn-belønnede mesterværk CÆSAR SKAL DØ om en gruppe livstidsfangers opførelse af William Shakespeares “Julius Cæsar”. Eller man kan få samlet op på årets danske produktioner som f.eks. “Free the Mind” af Phie Ambo.
Man bør også notere sig flere af kandidaterne til den eftertragtede NEW VISION-pris bl.a. WALKER og LEVIATHAN.
http://onlinefilmjournalister.com/new-vision/
Endelig må man ikke gå glip af vinderen af årets publikumspris.
http://politiken.dk/ibyen/fokus/dox/ECE1807262/dansk-film-vinder-aarets-publikumspris-paa-cphdox/