★★★★★☆
I et enormt telt i Fælledparken kan man opleve årets store nordiske teatersatsning, der ganske passende har fået titlen BASTARD. Anerkendte nordiske skuespillere fremfører teksten på originalsprogene med simultantekstning på skærme. Det lyder forvirrende, men fungerer forbløffende
godt.
Den islandske scenograf Bõrkur Jõnsson har på magisk vis omdannet teltet til en slags tropisk trylleskov, der kunne have dannet rammen om et eksotisk Tennessee Williams-skuespil. Den amerikanske manuskriptforfatter Richard Lagravenese har da også mere end skulet til diverse
sydstasdramaer, ikke mindst "Kat på et varmt bliktag", og får da også sammen med instruktøren og medforfatteren Gisli Õrn Gardarsson virkelig fyret op under holdet – med poesien som omkostning.
Alle gør det glimrende, selvom Waage Sandøs stemme
desværre ikke er hvad den har været. Han har ellers
talentet til at agere ondskabsfuld far, der skuffer både børn og svigerbørn ved ikke at være døende og præsenterer dem istedet for en ung kone. Dejligt at se Birgitte Prins og de jubelerende Charlotte Mungsgaard og Pauli Ryberg vise nye facetter af talenterne som henholdsvis krakelerende svigerdatter, cool vikingviv og lokal særling.
BASTARD fremstår heldigvis ikke som en indforstået elitær bedrift, men derimod som velfungerende kulørt underholdning af den mere grovkornede art. Det kan muligvis skabe debat i forhold til støttekronerne, men publikum keder sig i al fald ikke. Og peger forestillingen ikke fremad rent kunstnerisk, så gør den det absolut som nordisk
teatersamarbejde. Lad os dog håbe, at man næste gang vover at mødes om en mere nordisk tekst, også selvom det
kan koste et gæstespil i Washington.
