TED

★★★☆★★

Selvom humoren sine steder kan synes næsten infantil, bør det understreges med al ønskelig tydelighed, at TED ikke er en børnefilm. For selvom filmen handler om en ung mands nære forhold til sin bamse, så er den ikke en helt almindelig bamse. TED kan nemlig tale – og tilmed meget grimt – efter af
hans ven (sympatiske men skamklippede Mark Wahlberg) fik et juleønske opfyldt.

Faktisk lukker bamsen kaskader af platheder ud, gramser på damer, ryger pot etc. og er på alle måder en belastning, ikke mindst for vennens forlovede (frække Mila Kunis fra "Black Swan"). Men da en kidnapper (herligt twistet spillet af
Giovanni Ribisi) er ved at gøre det af med den talende bamse, kan det nok være piben får en anden lyd

Seth MacFarlane (kendt for TV-serien "Family Guy")
har instrueret uden fine fornemmelser, og de mange
henvisninger til populærkultur i 70erne og 80erne
understreger vittigt, at TED og hans ven aldrig
bliver voksne. TED byder desuden på et genialt
gensyn med selveste "Jens Lyn" (Sam J. Jones),
sæsonens mest uventede comeback!