★★★★☆☆
Ganløse kan være stolte af Dan og Erik Adelkvist, der
igen i år slår dørene op og byder velkommen til revy
på Ganløse Kro. For Ganløserevyen indtager
efterhånden sin helt særlige plads på revylandkortet.
Det har aldrig været de raffinerede tekster, der
kendetegnede revyen, men derimod den robuste
fysiske humor, spilleglæden og musikaliteten. Og
sådan er det heldigvis også i år.
Ingen Ganløserevy uden Ulla Jessen – det lærte man
heldigvis de par år hun var væk. Sidste år vendte hun
tilbage i triumf og blev da også tildelt en æres-Dirch, og hun er gudskelov også på scenen i år.
Det siger noget om fruens format, at hun kan
løfte selv så håbløs en tekst som "Mit forl-is", og
hendes groteske mimik fejrer triumfer i "Lady of the
Dance". Men Ulla Jessen viser for alvor sit værd i
Rasmus Søndergaards "Et Nyt Liv" som en lidet
revitaliseret kvinde. "Energi, energi, energi" siger
hun, men udstråler i den grad det modsatte. Få kan
som Ulla Jessen sige så meget med pauser, og blot et
blik er nok til at reducere en mand på de forreste
rækker til lattertårer.
Nye i Ganløserevyen er Kim Brandt og Lars Hjøllund,
og de to forstår at give den gas i et par festlige
numre med henholdsvis sømandsviser i diverse
fordrukne fortolkninger samt et potpouri af frække
sange. Også som solister har de deres øjeblikke som
"Tabermanden" og som "Den menneskelige sangskjuler".
Mindre heldige er diverse forsøg på at gendigte gamle hits
som "Admiralens vise", "Før vi fik bil" og "Raketvisen". Men man glæder sig til gengæld over Rikke Buch Bendtsen i den Bob Fosse-inspirerede "Med stilletter, stol og bowlerhat", selvom det faktisk signalerer musical mere end revy. Også her med sikker musikalsk opbakning fra Mickey Holm Pless.
Michel Castenholt har fermt iscenesat revyen, så de
mange imponerende kostumeskift fungerer upåklageligt
og i kvikt tempo. Og når så maden også er god, så er
det da bare med at løse billet til årets Ganløserevy.
