★★★★☆☆
Med sin på een gang rå og følsomme realisme kan
Robert Guédigulan betegnes som de belgiske
Dardenne-brødres armenske fætter. Få har som han
givet stemme til indvandere, der kæmper for et bedre
liv i udkantsmiljøerne.
Vi følger et midaldrende ægteskab, der en dag
udsættes for et overfald og hvilke konsekvenser det
får i forhold til den skyldige, til omgivelserne og
til hinanden.
Denne gang er der dog sneget sig en smule
sentimentalitet ind i historien – et begyndende
alderdomstegn hos den ellers så skarpe filmkunstner?
Ariane Ascaride, der gjorde det så udmærket i "Marius et Jeannette" og "Byen er stille", yder atter en troværdig indsats. Men også Jean-Pierre Darroussin (uforglemmelig i "Un Air De Famille") har styr på tingene.
Alligevel kan man ikke helt frigøre sig fra følelsen
af deja vue, men da projektet forekommer sympatisk,
vælger man at kalde det genkendelsens glæde. Man kan
dog ikke lade være med at håbe, at Robert Guédigulan
får sammen held med at genopfinde sig selv som Dardenne-brødrene har haft med deres mesterlige "Drengen med cyklen". Ikke at KILIMANJAROS SNE er ringe, den er bare hverken mere eller mindre end en god film.
