TERRAFERMA

★★★★★☆

På en lille italiensk ø får det uoverskuelige konsekvenser, da
en gammel fisker redder en gruppe ilegale indvandrere fra at
drukne. Dette er udgangspunktet for TERRAFERMA ("Fastlandet"), der ganske forståelig blev den officielle italienske Oscar-kandidat og som forekommer mere aktuel end nogensinde.

Emanuele Crialese, der modtog en af hovedpriserne på Venedig Film Festivalen for den mesterlige emigrationssagaen "Den ny verden", fortæller historien, så vi engageres, gribes og forarges. For hvordan kan det være juridisk korrekt af efterlade forsvarsløse mennesker til den visse død i havet?

Man ville ønske, at samtlige medlemmer af Dansk Folkeparti
ville gå ind og se filmen, og få øjenene op for de grusomme
konsekvenser som en for stram grænsepolitik kan få.

Men det fine ved TERRAFERMA er netop, at den ikke vil tvinge os et bestemt budskab ned i halsen, men derimod lader os drage vores egne konklusioner.

Visuelt forekommer filmen også attraktiv personificeret i den
kejtede unge hovedperson (kært fremstillet af Filippo Pucillo,
der allerede hører blandt Crialeses faste skuespillere).

Miljøskildringen oser af atmosfære og spillerne virker både
rigtige og velplacerede. En solid portion humor gør, at
TERRAFERMA tilmed synes umiddelbart underholdende – det alvorlige emne til trods.

Og at TERRAFERMA straks placerer sig som øjeblikkets vigtigste film på det københavnske biografrepertoire kan ikke
understreges nok.