JOHN WICK 3:

PARABELLUM

★★☆☆☆☆

Tredje del af føljetonen om den hårdtslående hundeejer John Wick skuffer fælt. Handlingen består primært af diverse kampscener, der er kædet sammen af en minimal dialog.

Instruktøren Chad Stahelski synes kun at have interesseret sig for disse kampscener og hvis der overhovedet findes gnister af originalitet i denne film, så må det være i opfindsomme voldsmetoder. Hunde og heste taget flittigt i brug, men på trods af, at filmen er fotograferet af danske Dan Laustsen, får han kun i glimt vist den storhed, der kendetegnede hans Oscar-belønnede mesterstykke "The Shape of Water".

Keanu Reeves’ replikbehandling forekommer ligeså flad som hans frisure. Så er der heldigvis mere smæld i sproget hos veteranerne Ian McShane, Anjelica Huston og Laurence Fishburne. Halle Berry kan stadig sparke røv og Saïd Taghmaoui har tyngde i en lille rolle.

Hvis man var i tvivl om, hvorvidt John Wick kan overleve alt, skal man blot vente til slutningen af denne film, der virker så absurd åndsvag, at det er en hån.