GRÆSTED REVYEN 2019

★★★☆☆☆

"Bare rolig!" er undertitlen på årets revy i Græsted, og det faste publikum kan da også slappe af. For atter engang står René Richard i spidsen for nogle timers folkelig underholdning på Græsted Kro, hvor buffeten stadig hører blandt de bedste i RevyDanmark.

Selve revyen forekommer dog sært ufærdig med for mange lange ujævne tekster, ufikse overgange, og talrige replikker, der ikke sidder som de skal endnu. Iscenesætter Christine Exner er selv en god skuespiller, der senest gjorde sig positivt bemærket i "Mixdouble" på Det Kongelige Teater. Hun har også tidligere medvirket i Græsted Revyen, men det er som om, at hun ikke fuldt ud har fået samlet trådene i rette tid.

Revyfatter René Richardt har et festlige Stand-Up nummer, hvort man – bevidst – ikke kan forstå, hvad han siger. Et vink med en vognstang til den unge generation om at tale tydeligere! Richardt giver også sidste del af en langstrakt Kim Larsen-hyldest en vis autenticitet med både øl i hånd og ølkasse på scenen. Lignende indslag i andre revyer har virket mere polerede, men Richardts sans for og fysiske lighed med den afdøde troubadour er slående.

Ny på holdet er Tina Gylling Mortensen, der tidligere har moret bl.a. som Ghita Nørby i en revy på Det Kongelige Teater. Her lufter hun sit betydelige komiske talent bl.a. som 2. maj-taler for en forsamling af kapitalister. Også som partiformand i et nyt og særdeles bredt favnende parti viser hun sit værd.

Jan Linnebjerg har forlængst indstillet sig på, at han aldrig kommer til at kunne flygte fra sit "Pyrus"-image, og i Mette K. Madsens sødt indforståede tekst "Er det virkelig mig…" vender han det til sin fordel. Her bekræfter GRÆSTED REVYEN 2019, at Jan Linnebjerg sagtens kan stå på egne ben som revyskuespiller.

Det har Sofie Stougaard efterhånden gjort nogle gange, og denne gang savner man derfor at se hende i et solonummer. Hun medvirker dog sammen med de øvrige skuespillere i et af revyens sjoveste indslag om et "Kol-Kor", der hoster sig igennem sange som "Smoke on the Water".

Henrik Schrøder står for den musikalske ledelse, men også på den front kunne man bruge lidt mindre nostalgi og i stedet ønske et lidt mere nutidigt præg. Det må blive til næste år.

(Michael Søby)