★★★☆☆☆
Mikael Kristersson er en instruktør, der giver sig god tid.
Rigtig god tid. Hans have-dokumentarfilm "Lysår" fra 2008 har været en pæn succes for Posthus Teatret, og nu kommer så den ti år ældre FALKENS ØJE, hvori vi følger en falks stilfærdige liv fra toppen af en svensk landsbykirkes tårn.
Modsat dyrene i "Lysår" forekommer tårnfalken at være en noget kedsommelig eksistens, men til gengæld inddrages man gradvist i det mikrokosmos, der omgiver den. Og snart bliver det en oplevelse at betragte graverens møjsommelige arbejde med at skabe mønstre med sin rive. Kirkesangens blide toner står i skarp kontrast til de makabre billede af falken, der flænser sit bytte og fordeler de blodige kødstykker blandt sine unger.
Mikael Kristersson (eller er det falken?) har et godt øje for
de små skæge detaljer, der indgår i tilværelsen omkring
kirkegården. Små børn virker forstyrrende og en
forbipasserende parade direkte ødelæggende for den særlig ro, der hersker i kirkeområdet. Og vi får også et indtryk af
hvilke mennesker, der bruger kirken og kirkens rolle i deres
samfund.
Men FALKENS ØJE sætter store krav til publikums tålmodighed, måske for store i forhold til udbyttet. Man kan også spørge selv selv, om der ikke var andre film, der i højere grad havde behov for at få officiel dansk biografpremiere end denne ca. 14 år gamle svenske dokumentarfilm. Men har man særlig interesse i fugle eller for den sags skyld kirkesamfund, så har filmen afgjort relevans.
