PARADISE HOTEL – FINALEN

★★★★★☆

Det forekom ganske passende, at Paradise Hotels finalefest var henlagt til Flæsketorvet i Kødbyen. For årets udgave har
virkelig være et kødmarked, hvor man ikke har været bange for at udstille sig selv.

Forud for finalen fremstod Jeanette, rabenskralden med det
store hår, som favorit, men den uforudsigelige Sebastian
sørgede for, at den endelig dyst kom til at stå mellem hendes
partner Julian og hendes gode veninde Tina Maria, som
overraskede ved ikke at snyde hinanden og bare dele pengene.

Julian sad da heller ikke ved siden af Jeanette under
visningen af finale-afsnittet, men fik støtte af Türker og
kvitterede med en lille mys og en kærlig arm. Det var jo også
Türker, der lagde numse til Julians bodytequilla i sæsonens
mest omdiskuterede scene, og de to fyre tjekker da også ind på Paradise Hotel i den all star-udgave, der kommer til at køre i forlængelse af årets Paradise Hotel. Her får Jeanette også mulighed for hævn, selvom hun ved finalefesten syntes mere optaget af at kysse med en anden pige.

All Star-udgaven bliver dog tilsyneladende uden de sande
stjerner af Paradise Hotel: Amalie og Sebastian, men hvem ved om de ikke dukker op igen i andre sammenhænge?

Alt kan jo tilsyneladende ske på – og efter – Paradise Hotel,
der igen i år gav baghjul til alle andre reality-programmer.