★★★★☆☆
Ligeså varme og umiddelbare som Shakespeares SONETTER virkede tidligere på sæsonen, ligeså så kølig og eftertænksom fremstår Runar Hodnes udgave af EN SKÆRSOMMERNATS DRØM på Det Kongelige Teaters store scene i skuespilhuset. Men heldigvis er der meget at glæde sig over alligevel, for selvom opsætningen ikke kan kaldes 100 procent vellykket, så må den betegnes som både
ambitiøs og begavet.
Det originale lysdesign samt fantasifulde kostumer og parykker bidrager konstruktivt til det ellers overraskende dunkle eventyrunivers. Ikke mindst Helle Hertz – iført stuepigeuniform og grønt hår! – tar sig glimrende ud.
Morten Suurballe og Meike Bahnsen forekommer ganske vist fejlplacerede som Theseus og Hippolyta, og de unge skuespillere glimrer primært ved deres kropslige kunnen.
Ghita Nørby gør en imponerende entre og kan selvfølgelig sige ordene med større tyngde end nogen, men den på papiret sjove ide med at lade hende spille Puk falder til jorden. Faktisk bliver det en smule vemodigt at se Ghita Nørby forsøge sig som poesiens vandrefugl, når hendes fysiske fremtoning minder mere om en træt gammel
kalkuns. Men det kan der selvfølgelig være en pointe i.
Heldigvis er der jo håndværkerne. Ole Lemmeke og Søren Sætter-Lassen spiller atter festligt op til hinanden – denne gang som Kvæde og Rumpe. I Niels Brunses veloplagte oversættelse bliver ordene til fjerbolde og returneres med både smæk, elegance og præcision af de to kompetanter, instruktøren versus skuespilleren. Dejligt at der også er noget at le af på Det Kongelige Teater i øjeblikket.
