★★★★☆☆
Det skal mere end en kunstig næse til at få den spinkle Mikkel Boe Følsgaard til at ligne den muskuløse bokser Jørgen "Gamle" Hansen. Men når Luchino Visconti fik os til at acceptere den magre men gudesmukke Alain Delon som bokser i "Rocco og hans brødre", så skal Mikkel Boe Følsgaard også have en chance i DEN BEDSTE MAND.
Og kan man abstrahere fra den fysiske forskel, så er Mikkel Boe Følsgaard mere end dækkende som dansk boksnings grand old man. Ikke mindst stemmen har han ramt godt, og den særlige humor, som man også forbinder med bokseveteranen, er fint indarbejdet i historien om et højest uventet comeback.
Mikkel Serup lægger sig rigeligt tæt op af "Sommeren ’92", der også handlede op en rapkæftet legende indenfor sportens verden, som i mod alle odds sejrede – med Lene Maria Christensen ved sin side. Men heldigvis får Lene Maria Christensen plads til at yde sin bedste filmpræstation siden "Frygtelig lykkelig", og så vælger man at tilgive den forudsigelig casting.
I birollerne lyser især Søren Malling og Benjamin Kitter, mens Arnold Oceng får et sympatisk gennembrud som "Gamle" Hansens kollega Ayub Kalule. Skildringen af relationen mellem "Gamle" Hansen og Kalule hører til filmens allerstørste kvaliteter, og bidrager til at hæve filmen over de gængse danske film om idrætsudøvere.
Som så ofte før driller lyden flere gange i forbindelse med replikafleveringer – og ikke kun for pensionister. Vi mister simpelthen flere replikker, og dansk film- og TV bør generelt stamme op på denne front. Filmens let jazzede musikside fungerer dog påklageligt. Mikkel Serup har også godt styr på teknikken i øvrigt efter en del års erfaring – ikke mindst fra TV.
Alt i alt bliver vi ikke knock-out’et af DEN BEDSTE MAND, men filmen er dog en værdig hyldest til den tidligere europamester.
