★★★★★☆
Grønnegårdsteatret gæsteoptræder på Stærekassen (også kendt som Det Kongelige Teaters Nye Scene) med en fornem men krævende udgave af August Strindbergs
DØDSDANSEN. Den erfarne instruktrice Alexa Ther har ikke gjort det nemt for publikum, men til gengæld skåret ind til benet, så forestillingen fremstår som det reneste og skæreste teater.
Ghita Nørby og Frits Helmuth, Ulla Henningsen og Tommy Kenter er blot nogle af de stjernepar som har spillet denne klassiker, men ingen har i nyere tid nåede dybere ned i teksten end Solbjørg Højfeldt og Henning Jensen.
Den fortrolighed de måtte have som privat par giver dem muligvis en fordel, for man fornemmer fra første sekund, at disse to mennesker, Alice og hendes kaptajn, kender
hinanden kun alt for godt. De behøver ikke arbejde for at vise os parrets ubønhørlige samhørighed, den er med i hver en stavelse, i hver en bevæglelse.
Henning Jensen føjer med sin kaptajn endnu en glansrolle til de efterhånden mange. Dominerende og selvfed – men også med et lune, som giver en værdifuld kontrast til
Solbjørg Højfeldts forbitrede og resignerende Alice.
Har Solbjørg Højfeldt nogensinde været bedre end her? Henning Jensen giver generøs plads til sin viv, og hun forstår at udnytte den. Temperamentet, som i starten kun
antydes, eksploderer for vores øjne, og vi forstår kun alt for godt hvilken kvinde hun kunne være blevet, hvis hun ikke havde elsket sin kaptajn. Samt ikke mindst hvorfor han forelskede sig i hende.
Det er samspillet mellem Solbjørg Højfeldt og Henning Jensen, der løfter teksten udover det klaustrofobiske univers, som Alexa Ther har skabt, og ind i vores hjerter.
