MÅNEDENS TV-SERIE:

DOWNTON ABBEY – SÆSON 3 (DR)

★★★★★★

Først kom "Herskab og Tjenestefolk", så "Matador" – og
nu har DOWNTON ABBEY fornyet den historiske familiekrønike påstorslået vis. Intet under, at de første sæsoner blev en international triumf kulminerende Emmy-priser bl.a. som årets TV-serie.

DOWNTON ABBEY fremstår uhyre velproduceret og tillige både begavet og vittigt skrevet. Og så spilles samtlige roller sublimt med den uforlignelige Dame Maggie Smith som ensembles dronning.

I tredje sæson er krisen i bogstaveligste forstand flyttet
ind på den engelske gods, men standarten er heldigvis ikke
faldet, og alle de elskede figurer dukker op på ny – med de
samme skuespillere i rollerne!

Det vil være synd at løfte sløret for detaljer i handlingerne, men intet glemmes og intrigerne knyttes fornemt sammen, som vi så det i de første sæsoner. Og selvom DOWNTON ABBEY foregår i en anden tid, virker den mere levende og nærværende end et utal af de amerikanske serier, vi
overdænges med.

Lad os håbe at DR ikke lade os vente ligeså længe på fjerde
sæson, som de har ladet os vente på den tredje, for så skyder de sig selv i foden igen, og giver seerne endnu en grund til at vælge svensk tv eller internettet.