★★★★☆☆
På spørgsmålet om hvorvidt hans værker er musicals eller operaer, har komponisten og tekstforfatteren Stephen Sondheim åbenbart selv svaret, at hvis de spiller på en opera, er det opera, og hvis de spiller på et musicalteater er det en musical. Således giver det god mening, at også den fynske opera spiller Sondheim.
Pierre Westerdahl har iscenesat en beskeden men dybtfølt og veltilrettelagt Sondheim-forestilling med titlen SEND IN THE CLOWNS, og udviser stor sans for såvel manden som musikken.
Lise Nees lægger energisk og lidt nervøst ud med "Something’s Coming" fra "West Side Story", et af de mange mesterværker, som Sondheim kun har skrevet tekster til. Lise Nees viser sig dog at være en god guide gennem Sondheims liv og karriere, og vi præsenteres både for billeder og citater af og om den legendariske kunstner. Nees’ baggrund som musikpædagog fornægter sig heller ikke, og især som tekstformidler og i det høje lyse tonelege har hun sin force.
Vi glæder os over, at sjældne værker som "Merrily We Roll Along" og "Anyone Can Whistle" har fundet plads i programmet. Savner vi noget? Tja, eftersom "Gypsy" er det eneste af hovedværkerne i amerikansk musikteater, der aldrig har været spillet herhjemmme, kunne dette have været en oplagt lejlighed til at minde om det, og da især når Sondheims tekster hører blandt karrierens sjoveste. Det undrer også, at de Oscar-belønnede soundtracks til "Der skete noget skægt på vejen til Forum" og "A Little Night Music" end ikke nævnes.
Derimod får vi en del sange, der også dukker op i en anden turnerende Sondheim-forestilling, hvor de fortolkes stærkere, selvom SEND IN THE CLOWNS fungerer bedre som helhed. Lise Nees synger tilmed Sondheim på originalsproget, hvilket også giver mest mening i en teaterkoncert som denne.
Med sig på scenen har Lise Nees pianisten Bjørn Elkjer og bulderbassen Jesper Buhl – den fynske operas chef, der har givet sig selv lov til at komme med personlige bud på et par sange fra "Sweeney Todd". På trods af at balancen mellem råberi og sang i passager virker lige lovlig hårfin, så virker Buhl mere overbevisende end den alt for unge og slikkede Johnny Depp.
Nees – aftenen igennem klædt i sort – skifter afslutningsvis til glimmerkjole for at synge "Broadway Baby" fra "Follies" – heldigvis ikke forgæves. Man spørger ligefrem sig selv om netop "Follies" ikke kunne være en spændende satsning for Den Fynske Opera, og samtidig en anledning til at samle en række af dansk musikteaters store damer? Grete Mogensen, Susanne Breuning, Kirsten Norholt, Betty Glosted, Tammi Øst, Hanne Uldahl, Karen-Lise Mynster, Ulla Henningsen og Bente Eskesen kunne alle fortjene den gave en rigtig Sondheim-musical er til sine skuespillere – såvel som til publikum.
