★★★☆☆☆
Edhem Jesenković er en Reumert-nomineret koreograf og performer, der selv har oplevet at måtte flygte fra sit land som følge af krigene på Balkan. Og man mærke heldigvis også engagementet i hans solo-forestilling REPUBLIKA, der spiller nogle dage få dage i dansehallerne.
Publikum får ganske sigende stemplet deres hænder, inden de guides ind i den lille sal og placeret på firkantede stykker kork, der som bekendt kan flyde på vandet.
Vi ser mand i underbukser med ansigtet mod døren. I noget nær slovmotion vender han sig og bevæger sig henover gulvet for til sidst at vende sig mod os. Så går han henover de hvide sten, der til dels afgrænser rummet – og henimod os. Blackout.
Manden bærer selv hvide sten fra den ene side til den anden – for selv at bygge en mur eller for at fjerne en anden? Den etniske musik blandes med udenlandske stemmer.
Manden ligger uroligt i en seng, som om han ikke kan finde hvile, og først da han kommer ud på gulvet, får han tilsyneladende et vis afløb for sine frustrationer i nogle næsten spasmeagtige bevægelser. Til tider må han skjule ansigtet i trøjen, fordi minderne er for stærke eller virkeligheden for grum.
Pludselig bevæger Edhem Jesenković sig ud blandt det overvejende unge publikum og begynder at snakke med dem på sit modersmål til deres store forundring. Men da responsen selvsagt er lille, trækker han sig tilbage. Forinden får han dog vist os hvordan vi bygger en mur af vores siddepladser. Og så er han væk og forestillingen tilsynelandende slut.
Der går lidt for længe i denne ret korte forestilling (en meget lille time), inden vi reelt får noget dans, og det er kun i passager, vi får et indtryk af Jesenkovićs store evner som koreograf. Men til gengæld brænder han igennem som performer, og vi føler at han vil os noget, selvom det aldrig helt bliver klart hvad. Men det vil vi givet få at se med tiden.
