★★★★☆☆
Operaakademiet er rykket ind på Operaens såkaldte takkeloft, hvor årets afgangshold leverer en vokal pragtoplevelse i Claudio Monteverdis sidste mesterværk POPPEAS KRONING.
Opmærksomheden samler sig i sagens natur om Nero, sunget og spillet af akademiets første kontratenor Morten Grove Frandsen. Og at der virkelig er tale om et særegent sangtalent skal der ikke herske tvivl om. Man kan dog ikke lade være med at overveje, om Groves let campede spillestil ligger på linie med andre kontratenorers i samme parti eller om den ikke er Groves egen? I al fald gør den de intime scener med Poppea noget utroværdige.
Signe Sneh Schreiber var på premiereaftenen plaget af halsbetændelse, men kom dog nydeligt igennem partiet. Og hvis hendes stemme, når hun bliver helt rask, matcher den sødme og skønhed, hun tilfører Poppea, så kan man for alvor glæde sig.
Lucas Bruun de Neergaard har både fylde i stemmen og lidenskab i blodet som Ottone, og Sara Swietlicki er en magtfuld Ottavia i såvel stemme som udtryk. Allerstærkest står måske Astrid Nordstad som en frygtindgydende men også hemmelighedsfuld Arnalta. En passioneret indsats i såvel sang som spil, der bør udløse flere karakterroller.
Men hele holdet har ære af Ashley Deans opsætning – også Martin Hatlo, der som Seneca får mulighed for at lufte sin flotte dybe stemmeklang.
Dirigenten Peter Spissky og hans lille orkester støtter de unge sangere forbilledligt, og POPPEAS KRONiNG lover godt for sangniveauet på de danske scener i de kommende år.
