★★★★☆☆
Siden Oscar-triumfen som Margaret Thatcher har Meryl Streep opnået yderligere to nomineringer for teknisk imponerende præstationer. Men først som den falerede rockmamma Ricki formår hun igen at røre vores hjerter dybt.
Livet har ikke været nogen dans på roser for Ricki, men hun har heller ikke altid været lige nem at omgås, fornemmer man. Ricki forlod sin mand, deres to sønner og en datter, der nu har forsøgt selvmord efter at være blevet forladt af sin mand. Ricki rykker af økonomiske årsager ind i huset hos ex-manden, mens dennes nye hustru besøger sin syge far. Hun får da også datteren på benene igen, men det kommer til en konfrontation med den nye hustru, da denne vender tilbage fra sygebesøget.
Ricki vender tilbage til jobbet som kassedame og til sit trætte band inklusiv guitaristen Greg, som hun ikke rigtig kan beslutte, om hun har et forhold til. Men da han sælger sin favoritguitar for at købe hende en billet til hendes søns bryllup, må hun alligevel overgive sig. Med nerverne uden på tøjet drager Ricki og Greg afsted til bryllupet.
Diablo Cody, hvis spøde dialog vandt hende en manuskript-Oscar for den bemærkelsesværdige ungdomsfilm "Juno", er tilbage i storartet form, og man har virkelig indtryk af, at hun kender de karakterer, hun beskriver.
Det tjener i den grad til Meryl Streeps ære, at hun formår at gøre Ricki sårbar bag det ofte noget kontante facade, og finder en genkendelig menneskelighed i denne besværlige outsider. Og så virker hun helt overbevisende og atter engang forbløffende velsyngende som den aldrende rockmamma, ikke mindst i en stille ballade til datteren. Hun spilles iøvrigt udmærket af Mamie Gummer, der er Streeps datter i virkeligheden, hvilket forklarer en vis fortrolighed mellem dem. Men instruktøren hedder da også Jonathan Demme, og det navn borger både for autentisk filmskuespil og en ikke ubetydelig musikalitet.
Kevin Kline, en af Streeps foretrukne medspillere, udstråler klasse som den godmodige ex-mand, og Broadway-dronningen Audra MacDonald får sin hidtil bedste filmrolle som den nye hustru (kun trist man ikke får høre hende synge). Man får nogle gode glimt af sympatiske øjeblikke med den efterhånden ret buttede Ben Platt (fra "Pitch Perfect"-filmene). Sidst man ikke mindst yder den gamle musiker Rick Springfield en helt igennem smuk præstation som Rickis tilbeder Greg.
Så RICKI AND THE FLASH bliver faktisk en overraskende stor fornøjelse, der meget vel kan indbringe Meryl Streep en rekordsættende 20ende Oscar-nominering. Jo, hun fortjener det faktisk!
