★★★★★☆
Frankrigs officielle Oscar-kandidat viser sig at være et overdådigt dekadent portræt af den velnok mest ikoniske af alle de franske modeskabere, selveste Yves Saint Laurent.
Filmen er både mere vovet og vildere end "Yves Saint Laurent", den forrige film om legenden, men det kan på den anden side ikke undre, når skaberen hedder Bertrand Bonello. En kontroverciel og modig filmskaber, der blev hyldet med en kavalkade på den seneste CPH PIX.
Bonello lægger hellere ikke fingrene i mellem, når han skildrer SAINT LAURENT, men det gør han klogt i, og han har samtidig en udsøgt smag for modeskaberens stil, der udløste en César for bedste kostumer fra Det Franske Filmakademi, og som gør at SAINT LAURENT også bør tilfredsstille modeelskere.
Det er dog Gaspard Ulliel, der fortjener de største roser for sit indadvendte og dermed helt rigtige portræt af en kompleks mand. For det var som om SAINT LAURENT blev stjerne på trods af sit væsen, ja næsten på grund af det. Ulliel gør ham ikke helt så intellektuel begavet som hovedrolleindehaveren i den første film, men til gengæld får vi en helt del mere sexet version, der bidrager til forklaringen om, hvordan så indesluttet en mand kunne blive verdensstjerne.
Jérémie Renier (fra diverse mesterværker af Dardenne-brødrene), Louis Garrel (Bertoluccis "The Dreamer") samt Léa Seydoux (Adéles liv – kapitel 1 og 2) yder alle glimrende birollepræstationer og vi får et rørende gensyn med Helmut Berger (æstetikeren Luchinos Viscontis foretrukne stjerne i "De lange knives nat").
SÅ SAINT LAURENT er et kærkomment bekendtskab i de danske biografer, godt at den endelig har fået officiel premiere herhjemme.
