★★★★☆☆
Reumert-vinderen Kitt Johnson har samlet 12 lovende dansere, akrobater og gøglere fra hele europa til en episk vandring på refshaleøen. Kunstnerne har selv skabt deres egne scener, mens Kitt Johnson tegner sig fra helheden.
Efter at have ventet et lille kvarter på en øde parkeringsplads modtager vi – ca. 25 mennesker med blå og grønne hatte – instrukser om at gå ned på molen. Her opdager vi en pige, der hænger i et bildæk med håret i vandet. En anden piger for hende dog op og nu leger de gemmeleg i molens afkroge, mens imponerende gipsskulpturer danner en tiltrængt kontrast til de rustne jernflader. Pigerne løber bort og i vandet ser vi en fyr ifærd med at væve et spind af tov på en lille pram. Pludselig falder han i vandet og da han kommer ombord igen, danser han en lille maskulin dans, mens han snor sig ind og ud af nettet.
En energisk råbende mand kalder os nu over på molens anden side og tager os med igennem en mark, hvor han kommer slæbende med en lille træbåd – den sidste! – som han beder os værne om.
Vi bevæger os om på siden af den gamle B & W bygning, og nedstirres nu af en mærkværdig pige med to tomme coladåser i hånden. Pludselig drøner hun ned i den anden ende, hvor 25 andre publikummer kigger ned på os, og hun krydser på halvvejen en mand – ligeledes med to dåser – der er på vej ned mod os. De mødes atter på midten til akrobatiske øvelser, inden vi dirigeres om til en stor relativ øde plads med en smule skov i den ene side
Vi paseres af et rullende køretøj med musik. alt imens af to mørke mænd kommer kravlende med dyriske bevægelser. En pige ligger i en bunke træspåner, mens en anden danser rundt i en vandpyt. Fra skoven hører dyrelyde, men også noget andet og pludselig kommer tre mennesker til syne. Pigen fra vandpytten begynder at stjæle træspåner, indtil en af mændene jager hende væk. De to mørke mænd har snart et meget maskulint og næsten animalsk dansemøde, inden manden med båden dukker op igen. Efter taksigelser, fordi vi har passet på den, sejler han bort, men havner i vandet – stadig længere væk fra båden.
Pludselig kommer de øvrige medvirkende kravlende op fra kajen lige under os – slæbende på bæreposer. De indeholder øl og vand, som de tilbyder os, og vi ved at forestillingen er forbi.
Kitt Johnson og hendes dansere har virkelig forstået at udnytte omgivelserne, og man får i den grad oplevet refshaleøen på en ny måde. Det blæser dog en del selv på denne lune sommeraften, og da vi skal gå et pænt stykke, takker man sig selv for, at det varme overtøj blev husket. De 12 medvirkende får også alle antydet talenternes originalitet, selvom man gerne havde fået mere dans og færre gå- og løbeture.
