Månedens interview:

MARTIN PROVOST

(instruktør af den premiereaktuelle VIOLETTE)

Den franske instruktør Martin Provost fik for nogle år siden et uhyre velfortjent gennembrud med sit mageløse portræt af den kontrovercielle kunstnerinde Séraphine. Filmen blev af Det Franske Film Akademi kåret som årets bedste i Frankrig, og Los Angeles kritikerne kårede ligefrem Yolande Moreaus indsats i titelrollen til årets bedste kvindelige skuespillerpræstation.

"Før VIOLETTE skrev jeg på historien om "Séraphine". Mange kunstkendere vidste intet om hende, så alt var en kamp. For mig var det ikke et spørgsmål om at kunne lide eller ikke lide hendes kunst, men snarere fornemmelsen af, at jeg kunne mærke hendes sjæl. Især "Tree of life" gjorde stort indtryk på mig. Det var en næsten organisk følelse, som du ikke får, når du betragter konceptionel kunst. Séraphine og hendes værker var gennemstrømmet af en enkel, men voldsom åndelig kraft.

En af mine samarbejdspartnere kendte til hende, og gjorde mig opmærksom på, at Violette Leduc havde skrevet en skøn tekst om hende i forbindelse med en udstilling. Det viste sig, at Violette var meget begejstret for Séraphine, og havde skrevet med stor indsigt om denne næsten ukendte kunsterinde og hendes kvaler.

Så da filmen "Séraphine" var færdig og efterfølgende blev en succes, gik jeg igang med en film om VIOLETTE, da jeg følte, at hendes usædvanlige skæbne også rummede nøglen til en film. "

Det nære samarbejde med skuespilleren er helt essentielt i Martin Provosts arbejdsmetode.

"Jeg havde skrevet "Séraphine" specielt til Yolande Moreau, og sikret mig, at hun ville og kunne spille rollen, inden jeg gik videre. På samme måde kontaktede jeg Emmanuelle Devos ("Blodrøde læber"), fordi jeg vidste, at hun skulle være VIOLETTE. De lignede ikke hinanden, men jeg vidste bare, at kun Emmanulle Devos kunne leve op til rollen."
Da jeg konfronterede hende med, at hun skulle være grim, gav hun mig det mest vidunderlige svar. Hun sagde: "Hvilken gave til at skuespillerinde! At få lov at være grim!"
Det tog lang tid at skrive manuskriptet, da jeg på et tidspunkt havde materiale nok til en 6 timers film, men Emmanuelle var med hele vejen, og vi nåede at blive gode venner, inden filmoptagelserne gik igang.

Allerede på første optagelse var der en form for samhørighed. Hvis jeg havde sovet dårligt pga smerter i kroppen, så havde Emmanuelle haft det på samme måde. Det var ejendommeligt. Tit behøvede jeg ikke bruge ord, jeg kunne bare klappe hende på skulderen, og hun ville sige. "Ja, jeg er helt med.". Det hører blandt mine bedste erfaringer som instruktør."

Som VIOLETTEs modsætning havde Martin Provost brug for en hel anden type skuespiller.

"Mit samarbejde med Sandrine Kiberlain havde en mere teknisk karakter. Hun var fra starten mere usikker på, hvordan hun skulle spille Simone, og desuden er Simone de Beauvoir en kendt kvinde, som alle har en mening om. Men da først Sandrine var overbevist og vidste hun har fundet ind til rollen, var det en fornøjelse at følge hendes arbejde. Jeg synes, at Sandrine giver sit livs bedste præstation i VIOLETTE, og hun modtog da også en César det følgende år, omend for en anden film. Men jeg ved, at for Sandrine blev rollen som Simone de Beauvoir noget ganske særligt."