★★★★☆☆
ÅRETS AFGANGSFILM (FIKTION) FRA DEN DANSKE FILMSKOLE:
***** SIA af Annika Berg
*** SORTE MÅNE af Kasper Skovsbøl
***** MELON RAINBOW af Laurits Flensted-Jensen
**** HEAVEN af Josefine Kirkeskov Nielsen
***** DEN FREMMEDE af Aske Bang
***** I MØRKE af Gustav Möller
**** I STYKKER af Eirik Sæter Stordahl
2015 tegner til at være en fin årgang at dømme udfra de korte fiktion, som filmskolens afgangshold netop nu præsenterer. Fælles for de seks instruktører er mod samt en vilje til at gå i dybden med et vanskeligt emne.
Visuelt mest imponerende forekommer I STYKKER, en ambitiøst men ikke helt vellykket sci-fi forsøg. Filmens mandlige hovedrolleindehaver kæmper med at formidle de mange ord, men helt overbevisende bliver han aldrig. Bedre går det for Rosalinde Mynster, hvis poetiske udstrålinger en gevinst for filmen.
SORTE MÅNE har også en efter danske forhold original billedside, der synes at være inspireret af store østeuropæiske instruktører som Béla Tarr og Andrei Tarkovsky. Spillet bliver dog lige lovlig stiliseret til, at historien kan påkalde sig menneskelig interesse, men som billeddigt har filmen afgjort kvaliteter.
DEN FREMMEDE benytter sig af en befriende ekspressiv og udansk spillestil, som man oftest forbinder med asiastiske film. Her nøjes filmens hovedrolleskuespillere sig frygtløs ud i et meget fysisk samspil, der virker forfriskende i denne sammenhæng.
I MØRKE befinder vi os på et hospital for sindslidende. Josephine Raahauge yder en stærk indsats som ung tvangsindlagt kvinde, der kæmper med at styre aggressionerne. De stramme billedkompositioner bidrager til at formidle det klaustrofobiske univers, som ikke nødvendigvis gavner den unge kvindes psykiske lidelser.
HEAVEN er nok den mest traditionelle af alle årets afgangsfilmen, selvom filmens historie virker usædvanlig. Her oplever en ung kvinde (talentfulde Sara Hjort) en form for jalousi, da hun ikke længere er genstand for forældrenes udelte opmærksomhed. Også en anden Bodil-vinder, Susanne Storm, yder en bemærkelsesværdig indsats her.
Men mest bemærkelsesværdig af alle årets afgangsfilm er nok MELON RAINBOW. Victoria Carmen Sonne spiller med stor overbevisende en ung pige, der viser sig frem på nettet, når hun ikke arbejder som rengøringskone. Men en dag bryder hun grænsen med ansat og arbejdsgiver, og har sex med en ung blind fyr (en ligeledes glimrende Albert Mogensen). MELON RAINBOW rummer en ægte sanselighed, som klæder filmmediet, og vover samtidig at gå linen ud i forhold til sit tema.
Man glæder sig også over SIA, der dog snarere må betegnes som dokumentarfilm end fiktion. Filmen tegner et stilfærdigt bevægende portræt af den gamle SIA, der frygter døde, men alligevel kæmper en daglig kamp med at holde sig pæn og ren. På grund af svækket hørelse synes det i højere grad at være dyr fremfor mennesker, der søger hendes selskab. Både visuelt og lydmæssigt udviser instruktøren Annika Berg fornemmelse for sin hovedfigur, og man nyder virkeligt, at også et gammelt menneske får filmisk opmærksomhed,
Så man med andre ord roligt sætte sig til rette, når årets afgangsfilm vises på DR K i den kommende tid.
