UMÆLENDE KRÆ

★★★

Von Baden har i denne sæson haft en smule svært ved at leve op til deres fornemme renomé. Det er som om man i denne sæson har slået sig til tåls med at lave pjanket drengerøvsteater.

Selve ideen med en komisk landbrugsgyser lyder original, og iscenesætteren Per Scheel-Krüger får da også på de givne betingelser skabt en nogenlunde underholdende forestilling. Han får talentfuld assistance af scenografen Laura Rasmussen, der mod stor opfindsomhed har anvendt materialer, man netop ville finde på en gård, til at danne rammen om denne grumme historie.

Dramatikeren Kasper Colling Nielsen har godt styr på sit groteske univers, men løber næsten tør for ideer, inden han når helt i mål.

Blandt skuespillerne glæder man sig over et gensyn med Kristian Ibler, der har overtaget rollen med forholdsvis kort varsel, men som finder fine udtryk for den modstræbende landsmands voksende desperation. Ikke mindst scenerne med den seksuelt manipulerende hustru Lone (befriende diskret gestaltet af Henrik Vestergaard) fungerer godt. mens det kniber for dem begge at holde masken under prøvesmagningen af familiens første slagtesvin, hvilket desværre skader troværdigheden.

Frederik Meldal Nørgaard afslutter et for ham temmeligt katastrofalt teaterår med en række sideroller, som alle afleveres i en udvendig anstrengt stil, der aldrig morer efter hensigten. Man håber virkelig, at evt. kommende roller i højere grad vil få ham til at arbejde indad og således fremkomme med mere lavmælte og nuancerede udtryk.

UMÆLENDE KRÆ er ikke nogen dårlig forestilling, men dog et eksempel på, at der trods alt skal mere end kække replikker og bizarre situationer til at skabe god dramatik.